Nyheder fra migrantsamarbejdet
Nyheder

Grethes syn på flygtninge ændrede sig i kirken

”Kirken er for alle, og kirken har noget for alle, hvis bare man er åben overfor det.” Sådan fortæller Grethe Libergren i en samtale omkring tro, kirke og flygtninge.

Brønderslev kirke nedsatte allerede i 2007 et integrationsudvalg, efter en del afrikanske og burmesiske flygtninge var begyndt at komme til gudstjeneste i kirken. Kirken har efterfølgende været vært for mange forskellige integrationsarrangementer, bl.a. International Gudstjeneste, Middag på Tværs og Hygge Café. Igennem mødet med flygtningene, har man i kirken erfaret hvordan udfordringer og glæder går hånd i hånd, når man arbejder på tværs af kulturer og sprog. Ikke mindst har det udfordret nogle af menighedens medlemmers egne holdninger til bl.a. kirke og flygtninge. Grethe husker selv, hvordan hun var overbevist om, at kirke ikke var noget for hende – hun var sikker på at man skulle være på en bestemt måde for at være med. I 2010 deltog hun dog i et kristendomskursus i Brønderslev kirke, og fik øjnene op for den kristne tro og kirken med dens mange muligheder og tilbud. Pludselig var folkene i kirken ikke fremmede længere, og hun begyndte at føle en tryghed ved komme der. I 2012 blev Grethe medlem af menighedsrådet, og hun har siden været en af de bærende kræfter i integrationsarbejdet. Hun har bl.a. været med til at starte Hygge Caféen, et uformelt og hyggeligt sted, hvor danskere og nydanskere kan møde hinanden og være noget for hinanden.

Efter at hun begyndte at være en del af kirken, kunne hun også se hvordan den var med til at ændre hendes syn på flygtninge: ”Selvom de sproglige barrierer og kulturforskelle kan være udfordrende, så er det positivt at kirken også rummer flygtninge. Vi får øjnene op for, at der er en verden der ikke fungerer som vores egen, og vi bliver tvunget til at forholde os til mennesker med en anden baggrund. Personligt har jeg ændret holdning til flygtninge på baggrund af dette møde med dem i kirken. Før var de bare en grå masse, og som mange andre syntes jeg, der var for mange og at de var en belastning for samfundet”.

På trods af denne skepsis, var mødet med flygtningene positivt, og Grethe husker hvordan det var, da der pludselig begyndte at dukke flere unge mandlige flygtninge op til gudstjenesterne: ”I starten af 2016 så vi gradvist flere og flere unge mænd fra asylcenteret som kom i kirken til gudstjeneste. De vækkede selvfølgelig opsigt, men på en god måde. De virkede ydmyge, men også ivrige efter at få kontakt. De var meget imødekommende I påsken 2016 havde vi den glæde, at døbe 7 unge mænd, som havde fulgt et dåbsoplæringsforløb hos sognepræst Thomas Uth.”

De mange års arbejde i integrationsudvalget har budt på op- og nedture, og Grethe fortæller bl.a., hvordan et svingende antal brugere af Hygge Caféen udfordrer til nytænkning. Gruppen af frivillige består af en lille men trofast skare, men målgruppen ændres med tiden, og det gør, at Hygge Caféens berettigelse og formål konstant skal revurderes. Det samme gør sig gældende med de øvrige arrangementer. Det vigtigste, når det kommer til integrationsarbejde, er ifølge Grethe, derfor ikke det konkrete og målbare, men derimod viljen og lysten til at bidrage:

”Jeg har erfaret, at succes ikke skal måles i, hvor mange vi når, men at dem, vi rent faktisk når, får noget positivt ud af det, vi gør. Derudover er det vigtigt, at vi ikke bliver ved med at gøre det vi plejer, men at vi hele tiden vurderer, hvad der er behov for. Dette behov er grundlæggende for integrationsarbejde. Vi skal ikke lave integrationsarbejde for vores egen samvittigheds skyld, men for at imødekomme et behov hos dem, vi gerne vil integrere. Jeg oplever frivillige, som har været skeptiske med hensyn til at kunne være med i integrationsarbejdet, blive overraskede over, hvor lidt der skal til. Vi kan alle noget, bare lysten og viljen er der.”