Om os
Hvordan arbejder Rådet?
Kvinde beder en bøn

Hvordan arbejder rådet?

Rådet mødes fire gange om året og udstikker de strategiske retningslinjer for folkekirkens mellemkirkelige engagement.

Sekretariatet varetager det daglige arbejde. Opgaverne er blandt andre:

  • at koordinere arbejdsgrupper, der er knyttet til de forskellige arbejdsområder og medlemskab af internationale organisationer. Arbejdsgrupperne består af kompetencepersoner fra et bredt kirkeligt bagland;
  • at koordinere udsendelse af personer til konferencer, arbejdsgrupper og andre økumeniske fora, hvor folkekirken kan bidrage med input, og hvor man kan hente inspiration til det hjemlige arbejde;
  • at servicere folkekirkemedlemmer og folkekirkelige organisationer med information og materiale om folkekirkens mellemkirkelige engagement. Heriblandt udgivelse af nyhedsbreve på dansk og engelsk;
  • at afholde konferencer og deltage i diverse fora i danske sammenhænge, hvor information om og inspiration til mellemkirkeligt arbejde kan være relevant.

Rådets forretningsorden

Forretningsorden for Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd, jvf. Bekendtgørelse om folkekirkens deltagelse i mellemkirkeligt arbejde (Bekendtgørelse nr. 560 af 17. juni 2009) er opdateret og vedtaget af Rådet den 25. januar 2019 samt 29. april 2019. 
 

Navn og hjemsted 
§ 1. Rådets navn er Den danske Folkekirkes mellemkirkelige Råd (Folkekirkens mellemkirkelige Råd eller Det mellemkirkelige Råd). 
Rådets hjemsted er Frederiksberg kommune. 


Opgaver og funktion 
§ 2. Rådet har til opgave at varetage folkekirkens mellemkirkelige opgaver på landsplan, herunder tage stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer. Rådets formål er at støtte, formidle og samordne folkekirkens mellemkirkelige kontakter såvel herhjemme som i udlandet og i den forbindelse arbejde for, at opgaverne får et så bredt folkekirkeligt 
sigte som muligt. 
Rådet er, når det ønskes og efter aftale med Stiftsrådene, disse behjælpelig med deres mellemkirkelige arbejde. Det mellemkirkelige Råd har ikke synodal karakter og således ingen kompetence til at udtale sig om kirkepolitiske eller dogmatiske spørgsmål på folkekirkens vegne. 


Rådet 
§ 3. Rådet består af et medlem fra hver af landets stifter, jf. § 8 samt to af folkekirkens biskopper, der udpeges af Kirkeministeren efter indstilling fra folkekirkens biskopper. Rådet kan efter behov supplere sig med sagkyndige uden stemmeret. Rådet kan have repræsentanter for kirken i Grønland uden stemmeret. 
Stk. 2. Hvis et medlem af Rådet får forfald i et tidsrum, der skønnes at blive af mindst seks måneders  varighed, eller hvis et medlem valgt af et stiftsudvalg udtræder af Rådet i funktionsperioden, er det  Stiftsråd, hvori den pågældende er valgt, forpligtet til at udpege en suppleant. 


Stk. 3. Rådet konstituerer sig på sit første møde, der så vidt muligt finder sted, inden funktionsperioden begynder, ved skriftlig afstemning med formand, næstformand og kasserer gældende for Rådets funktionsperiode. Det konstituerende møde ledes af den biskop, der har siddet længst i Rådet. 


Stk. 4. Rådets formand, næstformand og kasserer udgør Rådets formandskab. Formandskabet forbereder i samarbejde med sekretariatschefen rådsmøder, herunder udarbejdelse af oplæg til drøftelse og indstillinger vedrørende årsbudget. Rådet kan fastsætte honorar for varetagelsen af formandskabets arbejdsopgaver. 


Stk. 5. Kassereren påser, at der i samarbejde med  sekretariatschefen udarbejdes kvartårlige balancer og budgetopfølgninger til brug for Rådets arbejde. 
Derudover har kassereren i samarbejde med sekretariatschefen ansvar for den endelige udformning af udkast til årsbudget og årsregnskab. 


Stk. 6. Formand og næstformand tegner Folkekirkens mellemkirkelige Råd i forening. 


Stk. 7. Rådets medlemmer får udbetalt transportgodtgørelse for deres deltagelse i henhold til statens takster for tjenesterejser. 
Rådsmøder 
§ 4. Rådet indkaldes af formanden, så ofte denne finder det nødvendigt, dog mindst fire gange årligt. Derudover kan Rådet indkaldes ekstraordinært, når mindst fire medlemmer begærer Rådet indkaldt og skriftligt angiver, hvilke emner de ønsker behandlet på mødet. Ekstraordinære rådsmøder begæret af rådsmedlemmer skal afholdes snarest muligt, og senest en måned efter den afgivne begæring. 
Stk. 2. Såfremt ét medlem af Rådet ønsker revisors deltagelse i et møde, skal revisor indkaldes til mødet. 
Stk. 3. Datoer for Rådets møder fastlægges så vidt muligt to år frem ad gangen. 
§ 5. Rådsmøder indkaldes skriftligt med normalt 14 dages varsel med angivelse af dagsorden for mødet. 
Hvis et medlem senest 14 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, skal formanden sætte denne sag 
på dagsordenen ved førstkommende møde. 
Stk. 2. Når en sag er optaget på dagsordenen for et ordinært møde, skal det fornødne materiale til sagens bedømmelse gøres tilgængeligt for medlemmerne. 
Stk. 3. Mhp. skyldig begrænsning af mængden af udsendte sagsdokumenter bliver dokumenter af ren orienterende karakter (arbejdsgruppe-mødereferater, rapporter, m.v.), som ikke fordrer egentlig sagsbehandling, normalt alene gjort tilgængelig for Rådet via MKRs intranet. På intranettet er tillige alle underliggende dokumenter fra arbejdsgrupper m.v. tilgængelige. Sekretariatet udarbejder i bemærkningerne til dagsorden korte summarier herfra og inkluderer hyperlinks til fuldtekst-versionerne. 
Stk. 4. Punkter, der ikke er optaget på den forud udsendte dagsorden, kan optages på et mødes dagsorden under forudsætning af, at alle tilstedeværende rådsmedlemmer stemmer for optagelsen (se dog § 7, stk. 2). 
Stk. 5. Såfremt Rådet anmodes herom eller hvis formanden og/eller rådsmedlemmer mellem rådsmøder finder det betimeligt at udtale sig offentligt i en given sag, der efter formandskabets vurdering skønnes at være af kontroversiel karakter, kan det først ske efter opbakning hertil fra et flertal i Rådet. 
Denne opbakning indhentes via email, hvor sagen og forslag til udtalelse forelægges, med anmodning om svar inden for en angivet, kort tidsfrist. Alternativt kan formanden indkalde til et telefon-rådsmøde herom med kort varsel. 
§ 6. Formandskabet forbereder i samarbejde med sekretariatschefen rådsmøderne. 
Formanden eller et af formanden udpeget rådsmedlem leder møderne. 
Formanden orienterer på Rådsmøder om sagsforhold siden sidste møde. 
Stk. 2. Under formandens eventuelle forfald varetager næstformanden de forpligtelser, der normalt påhviler formanden. 
Formandskabet kan i samarbejde med sekretariatschefen udarbejde forslag til resolutioner, som Rådet forholder sig til på møderne. Forslag til resolutioner udsendes så vidt muligt til Rådet før møderne. 
Stk. 3. Sagerne behandles i mødet i den rækkefølge, 
som formanden fastlægger, og formanden kan herved fravige den i dagsordenen angivne rækkefølge. 
§ 7. Rådet træffer sine beslutninger i møder. 
Stk. 2. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst 8 medlemmer er til stede. 
Stk. 3. Ved afstemninger i Rådet afgøres sagen ved almindelig stemmeflerhed blandt de afgivne stemmer. Rådets medlemmer kan kun deltage i afstemninger, når de personligt er til stede. 
§ 8. Der føres protokol over Rådets møder. Protokollen godkendes og tiltrædes ved medlemmernes underskrift umiddelbart efter mødet. Herefter offentliggøres protokollen. 
Stk. 2. Af protokollen skal det fremgå, hvorledes hvert enkelt medlem har stemt i tilfælde af afstemninger. Et rådsmedlem, der ikke er enig i Rådets beslutning, har ret til at få sit særstandpunkt i kort form tilført protokollen. 
Arbejdsgrupper 
§ 9. Rådet kan nedsætte permanente eller ad hoc følgegrupper, arbejdsgrupper eller udvalg. Rådet udarbejder kommissorier herfor. Grupper og udvalg sammensættes af rådsmedlemmer samt evt. ressourcepersoner udefra. Formandsposten for rådsnedsatte arbejdsgrupper eller udvalg kan alene besættes af et rådsmedlem. 
Stk. 2. Ved udpegning af delegater til generalforsamlinger i de organisationer, hvor Folkekirken er medlem, skal arbejdsgrupperne udarbejde skriftlige 
indstillinger til Rådet. 
Stk. 3. Medlemmerne af arbejdsgrupper eller udvalg modtager transportgodtgørelse efter samme regler, som er gældende for medlemmer af Rådet. 
Stk. 4. Foruden de rådsnedsatte arbejdsgrupper og udvalg kan sekretariatet inden for de godkendte arbejdsgrene og med formandens godkendelse efter 
behov nedsætte arbejdsgrupper og udvalg af mere operationel karakter. 
Økonomi 
§ 10. Regnskabsåret er kalenderåret. 
Stk. 2. På baggrund af den af Kirkeministeriet udmeldte bevillingsramme udarbejder Rådet i samarbejde med sekretariatschefen et budgetforslag for 
det følgende regnskabsår, som indsendes til Kirkeministeriet inden den 1. maj. Sammen med budgetforslaget for det følgende regnskabsår indsendes et 
overslag over Rådets budget for de tre følgende år. 
Stk. 3. Årsregnskab forelægges Rådet til godkendelse på et ordinært rådsmøde, underskrives sammen med revisionsprotokol af Rådets medlemmer 
og indsendes senest den 1. marts til Kirkeministeriet. 
Stk. 4. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller Kommunernes Revisionsafdeling. Revisor vælges på det årlige budgetmøde. Ansættelse og afskedigelse af revisor kræver godkendelse i Kirkeministeriet. 
Sekretariat 
§ 11. Rådets sekretariat ledes af en sekretariatschef, som forestår sekretariatets daglige drift. Sekretariatschefen ansættes af Kirkeministeriet efter 
indstilling fra Rådet. 
Stk. 2. Inden for den økonomiske ramme, som er til 
rådighed for Rådets arbejde, ansætter Rådet formelt øvrige medarbejdere efter indstilling fra sekretariatschefen. I daglig forvaltning er ansættelse og afskedigelse af personale dog af Rådet uddelegeret til sekretariatschefen Ved besættelse af centrale, faste stillinger inddrages formandskabet i ansættelsesproceduren. 
Stk. 3. Sekretariatschefen og andre medarbejdere efter sekretariatschefens skøn deltager i Rådets møder med ret til at udtale sig. 
Stk. 2. Sekretariatet implementerer under sekretariatschefens ledelse de af Rådet trufne politikker, strategier og beslutninger. 
Repræsentation ved organisationer 
§ 12. Rådet udpeger eller nominerer repræsentant(er) til organisationer m.v., hvortil folkekirkens forbindelse varetages af Folkekirkens mellemkirkelige Råd i henhold til de vedtægter og bestemmelser, der er gældende for den pågældende organisation. 
Stk. 2. Det udpegede medlem/den udpegede repræsentant er pligtig til at rapportere til Rådet om og fra møder i de(n) pågældende organisation(er) om væsentlige forhold, hvori der ikke er pålagt tavshedspligt. 
Stk. 3. I den pågældende organisation indgår medlemmet som forpligtet på at varetage Rådets interesser, men medlemmet tegner ikke Rådet og kan ikke pålægges bundet mandat i sager af dogmatisk eller kirkepolitisk karakter. 
Stk. 4. Udpegede repræsentant(er) til organisationer m.v., modtager transportgodtgørelse efter samme regler, som er gældende for medlemmer af 
Rådet. 


Ændring af forretningsorden 
§ 13. Ændring af forretningsordenen kan ske efter vedtagelse på to hinanden følgende rådsmøder ved almindeligt flertal. 
Stk. 2. Der udleveres et eksemplar af forretningsordenen til hvert medlem af Rådet.

Notat om samarbejde mellem Folkekirkens mellemkirkelige Råd og folkekirkens biskopper

Vedtaget af Folkekirkens mellemkirkelige Råd den 25. november 1998 og tiltrådt af biskopperne den 5. januar 1999.

Folkekirkens mellemkirkelige Råd er ansvarlig for folkekirkens mellemkirkelige arbejde, for kontakten med andre kirker og for at behandle de henvendelser og spørgsmål, der bliver rettet til folkekirken fra de kirkelige organisationer, folkekirken er medlem af. Rådet afgør selv, hvilke spørgsmål der skal behandles, og på hvilken måde det skal ske.

I sager, der berører læremæssige forhold, og som Rådet vedtager at behandle, beder Rådet biskopperne om at tage stilling til det læremæssige, således at biskoppernes stillingtagen indgår som den læremæssige del af Folkekirkens mellemkirkelige Råds svar.

Gensidig orientering finder løbende sted for at opnå sammenhæng i den del af biskoppernes arbejde, der har mellemkirkelige aspekter, og den del af Folkekirkens mellemkirkelige Råds arbejde, som har læremæssige aspekter. Orienteringen varetages ved de to biskoppers deltagelse i Folkekirkens mellemkirkelige Råds arbejde, og ved skriftlig information, når det er nødvendigt.

Fremtidige møder om både generelle procedurer og aktuelle spørgsmål kan komme på tale.